Google Maps
Brandvæsen

Overvejer hjemtagning af to brandstationer

Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.

Brandvæsen

Varslingssirener og ny mobilvarsling testes onsdag kl. 12

Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Politi

Har behandlet fem sager om politifolks uberettigede udrykningskørsel

En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.

  • Brandvæsen
    Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.
  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Sponsoreret indhold
    (Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Tjekkede røgalarmer i seks byer

I weekenden besøgte RøgalarmPatruljen beboere i Brøndby, Roskilde, Nakskov, Aakirkeby, Horsens og Frøstrup for at tjekke røgalarmer. Havde beboerne ingen røgalarm, tilbød patruljen at sætte en ny røgalarm op gratis, og trængte røgalarmerne blot til nye batterier, klarede patruljen også det. Baggrunden er et samarbejde mellem BrandBevægelsen, TrygFonden og de lokale beredskaber – og med bistand fra spejdere og brandkadetter.

Brandvæsen

Slagelses konstituerede beredskabschef ansættes i stillingen

Den 45-årige Michael Djervad bliver på fredag ny beredskabschef i Slagelse Brand og Redning. Dermed bliver han ansat i den stilling, hvor han siden november 2017 har være konstitueret efter et års tids ansættelse som viceberedskabschef. Michael Djervad er blevet valgt af et enigt ansættelsesudvalg efter to samtalerunder.

Brandvæsen

Djursland udsætter beslutning om stationslukninger til 2013

Længere tids uro om fremtiden for det fælleskommunale beredskab på Djursland ser nu ud til at være slut – i hvert fald indtil videre. Politikere fra de to kommuner, som indgår i beredskabet, har været uenige om fordelingen af beredskabets udgifter, det har været usikkert, om det fælles beredskab faktisk giver en økonomisk fordel for kommunerne, og beredskabet har flere gange overskredet sit budget. Men nu konkluderer kommunerne, at det fælles beredskab giver en årlig besparelse på 700.000 kr., og samtidig udskydes en beslutning om at spare penge ved at ændre på stations- og indsatslederstrukturen.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Falck: Prisstigninger svarer til stigning i sygehusudgifter

Falck erkender, at omkostningerne til ambulancetjenesten har været stigende, men der findes ifølge redningskorpset ikke dokumentation for, at Falcks ambulancetjeneste kan drives billigere i kommunalt regi. Omkostningerne til ambulancetjenesten er de sidste fire år steget med over 20 pct.

Præhospital

Hjerteløber-ordningen dækker nu hele landet

Fra i dag er Region Syddanmark en del af Hjerteløber-ordningen. Det betyder, at de 8.820 syddanskere, der allerede har tilmeldt sig ordningen, via deres smartphone nu kan blive kaldt ud til hjertestop i deres nærområde – og i resten af landet, hvis de befinder sig uden for regionen. Region Sjælland bliver også en del af Hjerteløber-ordningen i dag, og dermed dækker ordningen hele Danmark.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Autoreddere får sikkerhedsuddannelse i elbiler

Det er ikke uden risiko, når reddere rykker ud med assistance til forulykkede elbiler. I værste fald kan det være forbundet med livsfare, hvis man ikke er grundigt uddannet i sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler. Derfor har SOS Dansk Autohjælp nu sendt første hold autoreddere på sikkerhedsuddannelse.

Autohjælp

Horsens har fået et Falck-museum

I denne uge kom et helt nyt Falck-museum til verden, og flere end 100 mennesker mødte op for at indvie det nye museum, der har fået lokaler på Falck-stationen i Horsens. Bag museet står ambulancebehandler og førstehjælpsinstruktør Anders Vaagan, der startede sin karriere som elev på Falck-stationen i Horsens.

Autohjælp

Travleste autohjælpsdag nogensinde

Den kolde start på ugen gav mandag ekstrem travlhed hos Dansk Autohjælp, der med 2.770 assistancer slog rekorden fra snestormen i december 2010, hvor der var 2.713 assistancer. Dansk Autohjælp har haft alle biler og alt disponibelt materiel på vejene, og der har været mest at lave på Sjælland med 1.150 tilkald, men Sydjylland nåede op på 529 assistancer. Blandt de mere usædvanlige assistancer måtte der ydes starthjælp til et rangerlokomotiv.

Fra arkivet – Politi

Politi

Defekt ambulance fik ikke betydning i drabssag

En 35-årig mand fra Mors blev torsdag idømt 12 års fængsel for drabet på en 22-årig mand i december sidste år. Den dømtes forsvarer havde ellers under retssagen fremført, at den 22-åriges liv muligvis kunne have været reddet, hvis ikke det undervejs til sygehuset havde været nødvendigt at skifte ambulance, fordi der opstod tekniske problemer med den første ambulance. Eksperterne kunne imidlertid ikke sige, om den forlængede transporttid til sygehuset havde haft afgørende betydning for offerets overlevelseschancer.

Politi

Starter arbejdet med evaluering af indsats under snestormen

I denne uge mødtes en række forskellige myndighederne på politigården i Aarhus som et led i evalueringen af den fælles, tværsektionelle indsats under snestormen i forrige uge. Mødet var første skridt i det, som myndighederne selv betegner som ”en grundig evalueringsproces af forløbet og indsatsen under det voldsomme vejrlig”. Fokus vil særligt være på situationen på E45.  

Politi

Nu er kontrakten på fremtidig drift af SINE blevet tildelt – uden konkurrence

Der er tale om en kæmpe kontrakt, der oprindeligt er blevet vurderet til en værdi på mellem 1,8 og 2,7 mia. kr. Det handler om kontrakten på den fremtidige drift af beredskabernes SINE-radionetværk, som har 45.000 brugere i Danmark. Nu har Rigspolitiet så tildelt kontrakten til den nuværende leverandør, Dansk Beredskabskommunikation A/S. Valget var dog ikke svært, for selskabet var den eneste byder på kontrakten.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook