Google Maps
Brandvæsen

Overvejer hjemtagning af to brandstationer

Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.

Brandvæsen

Varslingssirener og ny mobilvarsling testes onsdag kl. 12

Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Politi

Har behandlet fem sager om politifolks uberettigede udrykningskørsel

En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.

  • Brandvæsen
    Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.
  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Sponsoreret indhold
    (Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.

Fra arkivet – Brandvæsen

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Teknisk fejl: Sirener aktiveret i hel politikreds

I forbindelse med en brand i Ringsted har Midt- og Vestsjællands Politi udsendt en beredskabsmeddelelse og anmodet om sirenevarsling på tre specifikke sirener i Ringsted by. Ved en fejl har Østjyllands Politi – der administrerer sirenevarslingen i hele landet – aktiveret sirenerne i hele Midt- og Vestsjællands politikreds.

Brandvæsen

Statsligt beredskab leverede 20.000 mandtimer under stormen Bodil

I forbindelse med stormen Bodil deltog Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i 185 indsatser med et samlet mandtimeforbrug på 19.700 timer. 16 af indsatserne varede mellem et og fem døgn. Til sammenligning rykkede de kommunale beredskaber ud 491 gange, men kun med en mandtimeforbrug på 4.250 timer. Det viser en ny opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.

Brandvæsen

Utålmodig bilist kørte ind i redningsvogn

Efter en alvorlig trafikulykke nord for Holbæk blev en ung mand træt af at sidde fast i den lange kø af biler, og han valgte at dreje rundt for at komme over i modsatte vejbane. Her kørte han imidlertid ind i en redningsvogn fra Falck, som var på vej til ulykkesstedet 300 meter længere fremme. Redningsvognen rullede om på siden og ud i grøften, hvor den endte på taget.

Fra arkivet – Præhospital

Brandvæsen

Udvalg: Ikke nødvendigt at indføre Tetra i Danmark

Et udvalg bestående af repræsentanter fra en række ministerier vil ikke anbefale, at staten investerer i nyt Tetra-radionet til brandvæsen, politi og flere andre myndigheder. Det tværministerielle udvalg har nu, med en måneds forsinkelse, færdiggjort sin rapport om konsekvenserne af at indføre det digitaliserede radionet hos offentlige myndigheder, og konklusionen er, at der måske nok er behov for nye radioer i politi og beredskab, men ikke for ny radioteknologi i form af Tetra-nettet.

Autohjælp

Lille underskud hos REKO

Det private redningskorps REKO, der har station i Kolind på Djursland, kæmper fortsat med omstillingen, efter at redningskorpsets ambulancekørsel bortfaldt i forbindelse med Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen. I det seneste regnskab fik REKO et underskud på 189.000 kr., men det er en væsentligt forbedring i forhold til året før, der gav et underskud på 490.000 kr.

Præhospital

Ry har fået en ambulancestation – men uden fast ambulance

Ry, der ligger mellem Silkeborg og Skanderborg, har nu fået sin egen ambulancestation. Stationen, hvor der både er garage til ambulancen og overnatningsmuligheder til redderne, er indrettet på den lokale brandstation, men der er ingen fast ambulance på stationen. Der er nemlig tale om en fremskudt placering, som kun vil blive brugt midlertidigt, når AMK-vagtcentralen vælger at placere en ledig ambulance i området.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp indsætter elektrisk autohjælpsvogn

De seneste år har SOS Dansk Autohjælp anvendt to elcykler til at levere autohjælp i dele af København, men nu indsætter selskabet sin første elektriske autohjælpsvogn i Danmark. Den nye Volkswagen ID Buzz er leveret til SOS Dansk Autohjælp Fyn, hvor den primært skal anvendes i Odense og omegn.

Autohjælp

SOS International slog autohjælpsrekorder i 2021

SOS International slog flere rekorder på autohjælpsområdet i 2021. For første gang nogensinde rundede SOS mere end en million sager og næsten to millioner opkald på ét år. At der næsten to millioner gange blev ringet efter autohjælpsassistance hos SOS svarer til en stigning på 24 pct. i forhold til året før. Stigningen er gældende for Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Autohjælp

Nyt lovforslag vil give bedre muligheder for at fjerne køretøjer efter trafikuheld

Et nyt lovforslag skal give myndighederne bedre muligheder for at rydde hurtigt op efter trafikuheld og andre trafikfarlige hændelser. Lovforslaget vil således udvide mulighederne for at fjerne henstillede køretøjer, som er farlige for trafikken. For at forebygge påkørsel af afspærringsvogne og mandskab vil lovforslaget desuden skabe mulighed for, at myndighederne straks kan regulere færdslen, herunder midlertidigt nedsætte hastighedsgrænsen. 

Fra arkivet – Politi

Foto: Rigspolitiet
Politi

Nyt it-system til alarmcentralerne er forsinket – og tidshorisonten er ukendt

Egentlig skulle et nyt og tiltrængt it-system til landets alarmcentraler have været sendt i udbud sidste år. Men projektet er skudt til hjørne. Rigspolitiet har således besluttet, at man vil analysere ”en mulig alternativ anskaffelsesstrategi”, og når den analyse er afsluttet, skal der laves en helt ny tidsplan. Derefter følger en ny forelæggelse for Statens It-råd og Finansudvalget – og dermed har det nye system meget lange udsigter.

Politi

Midt- og Vestjyllands Politi har fået egen båd

Juliett 3 hedder den 8,5 meter lange, sorte Tornado RIB (Rigid Inflatable Boat), som Midt- og Vestjyllands Politi har købt til kontroller på vandet. Indtil nu har politikredsen måttet låne sig til en båd, når betjentene skulle ud at kontrollere lystsejlere eller på grænsekontrol til søs. Nu glæder politikredsen sig over at være herre på egen båd.

Politi

EADS trækker sig fra fra dansk Tetra-udbud

De tre finalister til at skulle levere det kommende radiosystem til de danske beredskabsmyndigheder bliver nu reduceret til to. EADS, der også står bag Airbus, har netop meddelt, at selskabet trækker sig fra udbudet. Det sker, fordi selskabet ikke mener, at det er teknisk muligt at levere kommunikationssystemet til de frekvenser, der er til rådighed. Tilbage i kampen er nu kun Motorola og et konsortium med deltagelse af bl.a. danske Tetrastar.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook